Dyr leksikon

Snegler
Snegler har et hoved med øjne og tentakler, en blød krop med en bred krybesål. Føden raspes itu med en ru tunge. De skalbærende snegler har indvoldene i en sæk i sneglehuset, som normalt er hæjresnoret, dvs. med åbning til højre for midtaksen, når huset holdes med spidsen opad.
De nøgne snegler har indvoldene i kroppen, delvis dækket af en kappe eller et skjold, hvorunder der kan være en fald kalkplade. De fleste landsnegler er lungesnegle med et åndehul, som tydeligst ses hos de nøgne snegle. De er som regel kun fremme om natten eller i fugtigt vejr, da de ikke tåler at tørre ud. De er tvekønnede og lægger æg i jorden. Ca. 100 arter i Danmark.

Agersnegl er ca. 30-40 mm. Hvidlig, grå eller lyst okkerfarvet med få mørke streger. Talrig i lysåbne skove,skovbryn, haver og enge, hvor den lever af saftige planter.

Spædsnegl er ca. 25-50 mm. Med sorte øjestilke, gul til orangegul krop med to svage bånd på skjoldet. Lever skjult under visne blade og i jorden det mest af året, og ses især oktober-november under svampe.





Skivesnegle er lungesnegle. Hos skivesnegle går skallen ikke op i en spids, men er spiralsnoet, så den ligner en fald skive, der er tyndest på midten. De fleste har rødt blod,der er 11 arter i danmark.

Almindelig skivesnegl er ca. 3,5-4 mm høj, 15-22 mm bred. Skallen ret solid, brun, af og til næsten sort. 5,5-6 vindinger med trådformet køl nærundersiden. Sømmen dyb på oversiden, fladere på undersiden.Meget almindelig i planterige damme og småsøer, men findes ofså i åer.




Lille vandsalamander er ca. 6-10 cm. Har unden for parringstiden en blød og fløjlsagtig hud og en ganske lav hudliste ned langs ryggen. Ryggen brun med gråsorte pletter. Hovedet med mørke længdestriber. Bugen er orange på midten og hvidlig på siderne, med sorte runde og mørkegrå pletter hos hannen, hos hunnen er bugen allerhøjest kun prikket. I parringstiden får hunnen en lav svømmebræmme hen over ryggen, hannen en ubrudt høj rygkam og en lyseblå stribe på halsens underside. Yngler især i meget små, delvis solbeskinnende vandhuller, helst uden fisk, april-maj.
Uden for yngletiden lever den på landet nær vandhulet, kommer frem om natten og gemmer sig under sten, grene m.m. om dagen. Lever af smådyr. Overvintrer på land. Meget almindelig overalt, bortset fra nogle få småøer. Æggene lægges enkeltvis på vandplanters blade. Larven, op til 40 mm, er til sidst gulbrun til orangebrun på oversiden. Undersiden er lysegul. Gællerne er brunrøde og fjerformede. Æg, laver og voksne må indfanges i begrænset omfang til undervisning og forskning.

Padder er vekselvarme hvirveldyr under skæl. Frøer og tudser kaldes springpadder, fordi de kan springe. Salamandre kaldes halepadder, fordi de har haler både som voksen og som lave. Parringen foregår i vand. Æggende er under ydre skal, og de udvikles til laver, der lever i vand og ånder ved hjælp af gæller. Hos tudsers og frøers  haletudser dækkes gællerne hurtiger af en hudfold. Laver og haletudser forvandler sig gradvist og ånder til sidst med lunger. Hos frøer og tudser udvikles bagbenene først. Hos springpadderne er hunnen oftes størst.

Butsnudet frø er ca. 50-111 mm, dog sjælent over 90 mm (hunnen er størst). Snuden som regel ret but. Farven varierer meget. Den er som regel brun, lysebrun eller olivengrøn med mørke pletter, men kan være gullig, rødlig, grå eller næsten helt sort. Undersiden er som regel helt hvid, men kan være plettet, især på midten, og ofte med en gul farve i lysken. I yngletiden kan hannerne have et blåligt skær.
Fodrodsknuden er kortere end indertåens inderste led. Yngler normalt midt i april. De unge hanner overvintrer i vand.Meget almindelig, men findes ikke på øerne syd for Fyn, på Sjælland, Sejerø, Læsø, Bordholm og nogle mindre øer. Æggene lægges i klumper med 1.500-3.000 i hver, ofte på meget lavt vand, under 20 cm´s dybde. De ligger først på bunden, men stiger senere op til overfladen.
Haletudsen, op til 45 mm, har en oval krop. Halen 1,5-2 gange så lang som kroppen, spidsen som regel but. Den har 3-4 tandrækker over munden og 4 under munden. Æg og haletudser må indsamles i begrænset omfang, voksne kun til forskning og undervisning.