Vandplante leksikon

Krebseklo er ikke almindelig, men er ofte totalt dominerende, hvor den forekommer og kan dække en sø fuldstændigt. Om vinteren lever den på bunden af vandet, men i sommer-halvåret dukker den op til overfladen. Arten formerer sig i Danmark kun vegetativt og stort set kun hunplanter forekommer i landet. Den kendetegnes på de kraftige rosetter af 10-30 cm lange, spidse og stive blade med tornet/takket rand. Bladene, der udgår fra en kort, klumpformet stængel, er meget skøre, brækker let af og varierer i frave fra mørkegrøn via bleggrøn til brunlig. Planten er fritsvømmende med ca halvdelen af bladendes længde stikkende oop over vandoverfladen; rosetten er altid neddykket. Den forankres af og til løst til bunden af bundter af lange hvide rødder, der er dog for det meste hænger frit i vandet. Krebseklo har kraftig vegetativ formering ved udløbere, der udgår fra bladhjørner i rosetten. Den findes både han- og hunplanter, hvoraf kun sidstnævnte med sikkerhed forekommer her i landet. Hanplanten har ret langstilkede blomster. Blomsterne er hvide og er omsluttet af et kolformet bæger. Bladende tabes om vinteren, og overvintring sker ved den korte stængel eller ved kortstilkede vinterknopper, der synker til bunds.

Tussindblad er en slægt med tre danske arter, der aller er ægte vandplanter med kransstillede, fjersnitdelte blade med helt smalle, linie-trådformede flige. De uanseelige blomster sidder i aks, der når op over vandoverfladen under blomstringen. Bladene er 15-35 mm lange, sidder almindeligvis i 5-tallige kranse og er ofte mørkegrønne. Bladene har 12-20 forholdsvis bløde, oftest ikke-modsatte bladflige, der bliver kortere mod bladspidsen og som er linieformede, men aldrig helt trådformede. Blomsterne i 5-tallige kranse i 5-10 cm lange blomsterstande over vandet. Blomsternes dækblade længere end blomsten, bredfligede. De neddykkede skud forgrenede, op til 75 cm lange med bleggrøn stængel. Planterne ofte kun svagt rodfæstede eller "flydende" i bevoksninger af andre vandplanter. Den danner som den eneste af tre arter særlige overvintringsknopper, turioner. Om efteråret er der ofte talrige turioner i de øvrige bladhøjder. Blade og blomster sidder almindeligvis i 4-tallige kranse.