Biotop 2.

Lige nu er det den skøneste tid at være i skoven, der sker så meget, med så mange farver og fuglene der synger i skoven. At se forandringen hver gang man går i skoven giver ny insperation til billeder og kerativt arbejde. (Billeder kan i se på min blog.)

Jeg blev opmærksomt på at træerne i skoven, som var døde eller væltet ikke blev fjernet. Jeg begyndte at interesere mig for, hvordan skoven egntlig bliv holder i "stand” af skovfogeden. Er skoven ”selvforvaltene”, hvilke variationer og hvordan sørges der for nye generationer. En meget vendlig skovfogeden fortalte mig så følgende om skoven:

I ”Dauerwald”følger den næste generation af træer ikke igennem at  hele områder bliver fældet, men igennem naturforyngelse af frø fra den allerede eksisterende generation. Unge og gamle træer står vedsiden af hinanden. For at de unge træer, på grund af lys mange,l ikke dør, bliver vi nødt til at sørge for, at de gamle træer bliver trimmet lidt. Træerne bliver over ladt til sig selv, det vil sige en naturlig forfald. Kun når træerne er til fare for skovbesøgerne sørger vi for at fjerne eller fælder dem. Allerede siden to årtier kan man finde afdøede træer ved siden af hovedvejen i Marienhölzung.

 

Jeg har været meget optaget af svamper i denne netperiode, da jeg bare kunne finde dem over det hele i mit biotop. Jeg syndes det er lidt trist, at de ikke hører med under planter.... Hvis der ikke allerede ville findes så mange bøger omkring svampe, så vil jeg med det samme starte på en J Men så tar jeg bare nogle pæne billeder af dem, det bliver så et lille hobby af mig!  På min blog er jeg begyndt på at lave nogle leksikoner omkring de forskellige organismer. Den er først i den indledende fase, dog håber jeg at kunne uddybe den lidt mere ,med alle billeder,  og ikke kun i det faglige. Håber at jeg i næste netperiode har mere tid til at udarbejde min blog og få lidt mere struktur på, fordi den mangler.

I den kommende periode vil jeg gerne undersøge min lille sø lidt mere på liv og hvordan den er opstået. Jeg glæder mig allerede meget på at dokumentere den kommene tid i mit biotop, når vintern komme og især når foråret er på vej J Glæder mig til at se når trærne få deres første blade, dyrne kommer frem og hele skoven bliver klædt på på nyt.

Plante leksikon

Almindelig hylde kan blive op mod 8 m høj og knap 1/2 m tyk, men 80 cm er målt. Den har en asymmetrisk, stærk forgrenet, gaffeldelt grenbygning. Fra sovende øjne på basis eller fra ældre grensystemer dannes ofte meterlange, rette skud. Hyld ses efter beskæring som et lille træ med enkeltestamme. Frugterne, hyldebærrene, er kuglerunde, sortviolette stenfrugt med 2-3 sten i hver og mørkerød saft. Modning i september. Hyldebærrene efterstræbes af fugle, og stenenes frø spirer uanset passage i fuglens tarmkanal. 


Benved kan blive op til 6-8 m høj med en stammetykkelse på op mod 1/4 m, undtagelsesvist tæt ved 1/2 m. Grenbygningen er ureglmæssig, åben og skæv med vinklret udspærrede grene, sjældent som et lille enstammet træ. De unge skud er trinde, men efterhånden bliver tværsnittet nærmest but 4-kantet. Frugten er de meget karakteristiske 4-rummede, lyserøde kapsler. Efter åbningen ses orange frøkapper, der omgiver de hvide frø. De bliver siddende til langt hen på vintern.




Skovsyre er en staude med en tueformet vækst. De tynde, spredthårede bladstilke er opstigende og bærer hver især kun ét blad. Bladet er 3-koblet med hjerteformede småblade, sådan at det overfladisk ligner et kløverblad. Deraf det andet, danske navn: Surkløver. Småbladene er helrandede med en lysegrøn, spredt håret overside og en blålig t grågrøn underside. Blomstringen sker i april-maj, hvor man finder de enlige blomster siddende endestillet på særlige stængler. Blomsten er regelmæssig med fem hvide eller svagt lyserøde kronblade, der har rødviolette årer. Frugterne er kapsler med fem rum og mange frø.

  
Brombær er en meget variabel art med omkring 90 underarter alene her i landet. Under navnet "brombær" samler botaniker en mængde underarter. Beskrivelsen dækker "samlearter" brombær.
Brombær kan blive 2 m høje, kan danne store, tætte og uigennemtrængendelige krat i et 2- eller flereærigt skudsystem med meterlange"vandrestud". Frugterne, de blåsorte brombær, er en flerfoldsfrugt og består af 20-40 små stenfrugter siddende samlet på den kegleformede frugtbund. Modsat himbær løsnes de ikke fra blomsterbunden, men falder af sammen med den. Modnes i slutningen af september til ind oktober.

Vandplante leksikon

Krebseklo er ikke almindelig, men er ofte totalt dominerende, hvor den forekommer og kan dække en sø fuldstændigt. Om vinteren lever den på bunden af vandet, men i sommer-halvåret dukker den op til overfladen. Arten formerer sig i Danmark kun vegetativt og stort set kun hunplanter forekommer i landet. Den kendetegnes på de kraftige rosetter af 10-30 cm lange, spidse og stive blade med tornet/takket rand. Bladene, der udgår fra en kort, klumpformet stængel, er meget skøre, brækker let af og varierer i frave fra mørkegrøn via bleggrøn til brunlig. Planten er fritsvømmende med ca halvdelen af bladendes længde stikkende oop over vandoverfladen; rosetten er altid neddykket. Den forankres af og til løst til bunden af bundter af lange hvide rødder, der er dog for det meste hænger frit i vandet. Krebseklo har kraftig vegetativ formering ved udløbere, der udgår fra bladhjørner i rosetten. Den findes både han- og hunplanter, hvoraf kun sidstnævnte med sikkerhed forekommer her i landet. Hanplanten har ret langstilkede blomster. Blomsterne er hvide og er omsluttet af et kolformet bæger. Bladende tabes om vinteren, og overvintring sker ved den korte stængel eller ved kortstilkede vinterknopper, der synker til bunds.

Tussindblad er en slægt med tre danske arter, der aller er ægte vandplanter med kransstillede, fjersnitdelte blade med helt smalle, linie-trådformede flige. De uanseelige blomster sidder i aks, der når op over vandoverfladen under blomstringen. Bladene er 15-35 mm lange, sidder almindeligvis i 5-tallige kranse og er ofte mørkegrønne. Bladene har 12-20 forholdsvis bløde, oftest ikke-modsatte bladflige, der bliver kortere mod bladspidsen og som er linieformede, men aldrig helt trådformede. Blomsterne i 5-tallige kranse i 5-10 cm lange blomsterstande over vandet. Blomsternes dækblade længere end blomsten, bredfligede. De neddykkede skud forgrenede, op til 75 cm lange med bleggrøn stængel. Planterne ofte kun svagt rodfæstede eller "flydende" i bevoksninger af andre vandplanter. Den danner som den eneste af tre arter særlige overvintringsknopper, turioner. Om efteråret er der ofte talrige turioner i de øvrige bladhøjder. Blade og blomster sidder almindeligvis i 4-tallige kranse.

Dyr leksikon

Snegler
Snegler har et hoved med øjne og tentakler, en blød krop med en bred krybesål. Føden raspes itu med en ru tunge. De skalbærende snegler har indvoldene i en sæk i sneglehuset, som normalt er hæjresnoret, dvs. med åbning til højre for midtaksen, når huset holdes med spidsen opad.
De nøgne snegler har indvoldene i kroppen, delvis dækket af en kappe eller et skjold, hvorunder der kan være en fald kalkplade. De fleste landsnegler er lungesnegle med et åndehul, som tydeligst ses hos de nøgne snegle. De er som regel kun fremme om natten eller i fugtigt vejr, da de ikke tåler at tørre ud. De er tvekønnede og lægger æg i jorden. Ca. 100 arter i Danmark.

Agersnegl er ca. 30-40 mm. Hvidlig, grå eller lyst okkerfarvet med få mørke streger. Talrig i lysåbne skove,skovbryn, haver og enge, hvor den lever af saftige planter.

Spædsnegl er ca. 25-50 mm. Med sorte øjestilke, gul til orangegul krop med to svage bånd på skjoldet. Lever skjult under visne blade og i jorden det mest af året, og ses især oktober-november under svampe.





Skivesnegle er lungesnegle. Hos skivesnegle går skallen ikke op i en spids, men er spiralsnoet, så den ligner en fald skive, der er tyndest på midten. De fleste har rødt blod,der er 11 arter i danmark.

Almindelig skivesnegl er ca. 3,5-4 mm høj, 15-22 mm bred. Skallen ret solid, brun, af og til næsten sort. 5,5-6 vindinger med trådformet køl nærundersiden. Sømmen dyb på oversiden, fladere på undersiden.Meget almindelig i planterige damme og småsøer, men findes ofså i åer.




Lille vandsalamander er ca. 6-10 cm. Har unden for parringstiden en blød og fløjlsagtig hud og en ganske lav hudliste ned langs ryggen. Ryggen brun med gråsorte pletter. Hovedet med mørke længdestriber. Bugen er orange på midten og hvidlig på siderne, med sorte runde og mørkegrå pletter hos hannen, hos hunnen er bugen allerhøjest kun prikket. I parringstiden får hunnen en lav svømmebræmme hen over ryggen, hannen en ubrudt høj rygkam og en lyseblå stribe på halsens underside. Yngler især i meget små, delvis solbeskinnende vandhuller, helst uden fisk, april-maj.
Uden for yngletiden lever den på landet nær vandhulet, kommer frem om natten og gemmer sig under sten, grene m.m. om dagen. Lever af smådyr. Overvintrer på land. Meget almindelig overalt, bortset fra nogle få småøer. Æggene lægges enkeltvis på vandplanters blade. Larven, op til 40 mm, er til sidst gulbrun til orangebrun på oversiden. Undersiden er lysegul. Gællerne er brunrøde og fjerformede. Æg, laver og voksne må indfanges i begrænset omfang til undervisning og forskning.

Padder er vekselvarme hvirveldyr under skæl. Frøer og tudser kaldes springpadder, fordi de kan springe. Salamandre kaldes halepadder, fordi de har haler både som voksen og som lave. Parringen foregår i vand. Æggende er under ydre skal, og de udvikles til laver, der lever i vand og ånder ved hjælp af gæller. Hos tudsers og frøers  haletudser dækkes gællerne hurtiger af en hudfold. Laver og haletudser forvandler sig gradvist og ånder til sidst med lunger. Hos frøer og tudser udvikles bagbenene først. Hos springpadderne er hunnen oftes størst.

Butsnudet frø er ca. 50-111 mm, dog sjælent over 90 mm (hunnen er størst). Snuden som regel ret but. Farven varierer meget. Den er som regel brun, lysebrun eller olivengrøn med mørke pletter, men kan være gullig, rødlig, grå eller næsten helt sort. Undersiden er som regel helt hvid, men kan være plettet, især på midten, og ofte med en gul farve i lysken. I yngletiden kan hannerne have et blåligt skær.
Fodrodsknuden er kortere end indertåens inderste led. Yngler normalt midt i april. De unge hanner overvintrer i vand.Meget almindelig, men findes ikke på øerne syd for Fyn, på Sjælland, Sejerø, Læsø, Bordholm og nogle mindre øer. Æggene lægges i klumper med 1.500-3.000 i hver, ofte på meget lavt vand, under 20 cm´s dybde. De ligger først på bunden, men stiger senere op til overfladen.
Haletudsen, op til 45 mm, har en oval krop. Halen 1,5-2 gange så lang som kroppen, spidsen som regel but. Den har 3-4 tandrækker over munden og 4 under munden. Æg og haletudser må indsamles i begrænset omfang, voksne kun til forskning og undervisning.

 

Svampe leksikon

Ravsvampe

Frugtlegemer med hat og stok, konsistens sej og vingummiagtig. Hat 5-20 mm bred, hvælvet til ureglmæssigt fordelt, typisk med nedbøjet rand, glat, tør, lædergul til okkerbrun, olivenbrun eller olivengrøn.  Stok 15-60 x 2-8 mm, cylindrisk eller fladtrykt, fint skællet, tør, lædergul til orangegul, evt. Med læderbrun til gråbrun basis. Lugt ubetydelig til svagt frugtagtig. I løv- og nåleskove, især på frugtig og tørveagtig bund. Juli-oktober. Hist og her.

Skade-blækhat

Hat 5-8 cm høj, 3-4 cm bred, først ægformet til ellipsoidisk, siden klokkeformet med udstående rand, tør, med løse, gråhvide skæl på en gråbrun, siden sort baggrund. Lameller tilvoksede, ret brede, tætte, først grå, siden sorte. Stok 5-25 x 1-1,5 cm, cylinderisk eller udvidet nedefter, glat, hvid. Blækagtigt henflydende. Lugt ubehalig, som skatol (dårlig ånde). I løvskove, især under bøg. August-oktober. Ret alm.

Almindelig guldgaffel

Frugtlegemer 5-10 cm høje, 1-4 cm brede, buskagtigt grenede i den nedre del, hver gren 2-3 gange tvegrenet, grene 0,1-0,4 cm brede med afrundet top, overflade fedtet, orangegul til orange. Konsistens sejt elastisk. Lugt ubetydeligt. På ved af nåletræ, nogle gange tilsyneladende på jord, menrodslående til begravet træ. Juli-november. M. Alm.

Almindelig kulkaviar

Frugtlegemer fritsiddende på en fælles, sort hyfemåtte, ca. 1 mm brede, kugleformede med en lille spids ved mundingen, sort. Konsistens kulagtigt hård. Lugt ubetydeligt. På døde grene, kviste og førne af gran, som regle tætsiddende. Januar-december. Hist og her.